At lære Jesus at kende er det vigtigste

Jeg voksede op hos nyomvendte forældre. Min barndom og ungdom blev en rejse med Jesus, hvor vi hele tiden lærte nye ting og oplevede det fantastiske fællesskab menigheden er. Jeg blev selv døbt syvendedags adventist som 13 årig og har siden været dybt involveret i menighedslivet og i at dele troen på Jesus med andre. I dag er jeg velsignet med seks skønne børn, to børnebørn og er gift med mit livs kærlighed.

Jeg var uddannet uddannelse indenfor VVS området, da jeg blev kaldet til at være præst. Efter uddannelsen til præst, har jeg tjent indenfor kirkens spejderarbejde, skolearbejde og nu som menighedspræst. Hver dag giver nye spændende udfordringer og oplevelser med Gud og mennesker.

Jeg har en stor glæde ved at tale og studere Bibelen med folk og ønsker bare, at alle skal lære Gud at kende og opleve hvilken glæde og fred det giver, at have Ham med i sit liv.